Bibeskæftigelse

Introduktion til DTU-regler for bibeskæftigelse
DTU har beskrevet Retningslinjer for bibeskæftigelse, som gælder for alle medarbejdere på DTU, uanset om du arbejder på fuld tid eller deltid.

Retningslinjen fortæller, hvornår du skal oplyse om bibeskæftigelse. Retningslinjen omfatter alene bibeskæftigelse, som er relevant for DTU-ansættelsen. Det vil sige, at bijob med tilknytning til fritidsinteresser eller lignende er ikke omfattet af retningslinjen.

Omfang og indhold af bibeskæftigelsen skal være foreneligt med dine arbejdsopgaver for DTU. Du skal som medarbejder overveje din habilitet i forhold til andre samarbejdspartnere.
Læs mere om habilitet.

Hvilken type bibeskæftigelse
Du kan have:

  • Faglig bibeskæftigelse, der varetages som følge af DTU-ansættelsen
  • Kommerciel bibeskæftigelse, der varetages ved siden af DTU-ansættelsen

Hvis der er tvivl om typen af bibeskæftigelse, kan du læse nærmere om bibeskæftigelse i Retningslinje for bibeskæftigelse.

Anmeldelse og indberetning
Du skal altid anmelde kommerciel bibeskæftigelse til din institutdirektør, senest en måned før du påbegynder bibeskæftigelsen. Hvis institutdirektøren finder, at bibeskæftigelsen ikke er forenelig med ansættelsen på DTU, vil du straks få besked om dette.

Du skal indberette kommerciel og faglig bibeskæftigelse per 1. januar hvert år via et indberetningsskema. Skemaet skal afleveres inden udgangen af februar til din nærmeste leder. Indberetningen skal omfatte al faglig og kommerciel bibeskæftigelse udført i det forgangne kalenderår.
De godkendte skemaer arkiveres på en docx-sag lokalt på instituttet/enheden.

Honorar for lønnet, faglig bibeskæftigelse vil som udgangspunkt tilfalde medarbejder.

Har du strategisk forskning som bibeskæftigelse, skal institutdirektøren sikre sig, at IP bevares på DTU.

Kommerciel bibeskæftigelse kan medføre, at konsulentaftale skal udarbejdes
Ved længerevarende konsulentarbejde skal der normalt udfærdiges en konsulentaftale mellem dig og pågældende virksomhed.
Hvis du skal være: 

  • Konsulent på et defineret område, men ikke på en fast opgave (typisk rådgivning af virksomheder i forbindelse med projekter)
  • Konsulent på et fast projekt af en tidsbegrænset varighed 

Konsulentarbejdet må ikke være i konflikt med din ansættelse på DTU. Aftalen skal derfor afleveres i kopi og fortroligt til institutdirektøren i forbindelse med forhåndsanmeldelsen af den kommercielle bibeskæftigelse.

Hvis du er forsker og starter din egen virksomhed, skal der i samarbejde med Jura og Kontrakter udarbejdes en aftale. Aftalen skal afleveres i kopi og fortroligt til institutdirektøren i forbindelse med forhåndsanmeldelse af den kommercielle bibeskæftigelse.

For yderligere oplysninger om bibeskæftigelse, henvises til DTU Retningslinje for bibeskæftigelse.

Indberetning af bibeskæftigelse

Relevant bibeskæftigelse for det forgangne år skal indberettes én gang årligt pr. den 1. januar hvert år.

Indberetningen sker til nærmeste leder via det indberetningsskema. Alle godkendte indberetninger arkiveres lokalt på instituttet/enheden.

DTU's retningslinje for bibeskæftigelse

Procedure til afdækning af evt. uforenelig bibeskæftigelse forud for ansættelsen.